Trådløst internet til stationær

  • Hej,


    Står i den situation, at jeg skal flytte sammen med min kæreste, men der er ikke ethernet stik i værelset, hvor jeg skal have min stationære pc. Det er ej heller muligt at føre netværks kabel fra routeren i det andet rum, ind i værelset.


    Jeg vil derfor høre om i har nogle erfaringer med en wifi-dongle eller alternativt et netværkskort der kan kobles op på wifi - fungere det? Lejligheden er af beton og derudover kun 48kvm.


    Jeg har altid svoret, ikke at ville benytte mig af sådan noget pjat, da kabel er det eneste rigtige.. Karma har bidt mig i røven.


    Håber at høre fra jer!

  • Jeg ville smide et wifi-kort i PC og sætte noget godt wifi op, evt. udvid med mesh-netværk.


    Alternativt, så kan I måske have held med at køre med en powerline-løsning. Dvs. netværk over elnettet.

    AMD Ryzen 7 2700X | Corsair H100i RGB Platinum RGB | ASUS ROG Strix X470-F Gaming | ASUS ROG Strix GeForce RTX 2080 OC 8 GB GDDR6 | G.Skill Trident Z 16 GB 3200 MHz | Samsung 970 EVO 500 GB | Samsung 850 EVO 500 GB | Seagate Barracuda 3 TB | Corsair RM750x v2 | Corsair Obsidian 500D RGB SE | Alienware AW3418DW (34"/3440x1440@120 Hz) | ASUS ROG Claymore | Logitech G PRO Wireless

  • TL-WN881ND kunne være en billig løsning. Og ellers har de en større model med større båndbredde.

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Hvilken router har du?

    AMD Ryzen 5 5600X / MSI MPG-X570 Gaming Pro Carbon WIFI / Asus GTX 780 DirectCU II / ARCTIC Liquid Freezer II 240 / Sandisk Extreme Pro 480GB / Seagate 500GB 7200RPM / Phanteks Enthoo Luxe / EVGA Supernova G2 850W / SupremeFX / G.Skill RipjawsV DDR4-3200 C14 - 16GB


  • Det allerførste jeg ville gøre, er at bruge en smartphone til at analysere signalstyrken i rummet. Der er et hav af apps tilbåde android og iphone. Selv bruger jeg appen "WiFi Netowrk Analyzer" til android... den kan både måle signalstyrke og hastigheden på det forbundne netværk. Den kan også hjælpe med at tweake wifi forbindelsen, så i kan vælge en god kanal der ikke forstyrres af naboerne.


    Hvis signalstyrken er over ca -70 dBm på 2.4 GHz og -85 dBm på 5 GHz (læg mærke til at det er et negativt tal ^^ ), vil i med god sikkerhed kunne trække et ret stabilt og hurtigt wifi i rummet. Er signalet lavere end de -85 til -90 dBm, skal du nok investere i et access point


    Fx. i min bolig kan mit eget 5ghz net fra fiberrouteren (en icotera router fra Eniig) levere ca. -72dBm signal gennem to fuldmurede vægge til stuen og ca. 7 meters afstand... hastigheden er ca. 100 mbit, så jeg kan fx. fylde min 100mbit internetforbindelse ud uden problemer.
    Så længe du kører Windows, har du ret frit valg ift. dongles. Det allerbedste, som Berleburg skriver, er et fuldblods wifi kort med store antenner som fx. Dette. De er dog en tand dyrere end dongles.
    Hvis mobilen kan fange et OK signal, er det for det meste nok med en god dongle, da begge enheder ofte bruger en såkaldt fraktalantenne... Et godt bud kan være Netgear A6100 donglen der ligger omkring 100-150 kr.
    Et lille tip til de små dongles jeg kan give, er at købe en USB-forlængerledning på en meter eller to med. Det er ikke altid de giver en super god forbindelse med fx. en stationær computer, da radiostøjen fra maskinen selv kan forstyrre lidt. Alternativt kan man fint bruge USB-hubben i fx. tastaturet eller skærmen hvis du har dette, og ikke har behov for, say, 1400mbit wifi på fuld udblæsning.


    Jeg vil ikke anbefale powerline-løsninger og de små access points direkte til stikkontakten, både af sikkerhedsmæssige og ydelsesmæssige grunde. Da jeg boede i Tyskland, var jeg nødsaget til at prøve forskellige powerline løsninger... og de nappede nemt halvdelen til 3/4 af hastigheden til internettet (en 60mbit linje). Powerline virker heller ikke i alle boliger... der er nogle krav til hvordan elnettet i huset skal være sat sammen, og du kan fx. ikke sætte powerline dåsen i en stikdåse. Hvis du flytter i en boligblok, så er powerline klart no-go.


    Har du et ønske om at udvide LAN''et i rummet i fremtiden, fx. til at kunne servicere en spillekonsol eller to også, er den mest fleksible løsning at købe en router der kan agere "relay", fx. Netgears Nighthawk R7000. Oprindeligt købte jeg min fordi udbyderens router i Tyskland var noget skrammel... men efter jeg flyttede til min nuværende bolig, agerer den switch for min xbox 360, playstation 3, min raspberry pi og en lille maskine til film, streaming osv... forbindelsen til fiberrouteren er trådløs, men enhederne er sat til nighthawk'en med ethernet kabler.
    Alle enheder har, igen,uindskrænket hul til alle 100mbit internet igennem to fuldmurede vægge...

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

    Rettet en gang, sidst af Foxx ().

  • Hej igen!


    Wauw, sikke mange gode og grundige besvarelser samt erfaringer - tusind tak for den tid, i har taget jer til at svare!


    Det lyder som om, at jeg med nogenlunde sikkerhed kan kaste mig ud i den trådløse verden. Jeg synes forslagene på enten TP-Link eller Netgear donglen er gode og billige muligheder! Jeg vil også forsøge at måle signalet, som Foxx, er inde på. Idéen med usb-forlængeren er også et formidabelt lille trick!


    Routeren er vidst en standard fra Yousee. Vi har fra nuværende lejlighed en D-link DIR842, men det jeg har hørt om Yousee og briding(?), har været mindre positivt - hvad tænker i? Vil det give mening at smide den på?



    Tusind tak for jeres assistance!

  • Routeren er vidst en standard fra Yousee. Vi har fra nuværende lejlighed en D-link DIR842, men det jeg har hørt om Yousee og briding(?), har været mindre positivt - hvad tænker i? Vil det give mening at smide den på?


    Jeg kender ikke lige til YouSee's nuværende udstyr, men har du adgang til YouSee routerens opsætning, så kan du gøre meget. Hvis ikke du kan, har du måske mulighed for at få det åbnet hvis du ringer til deres support... det var i hvert fald hvad jeg skulle med min fiberboks fra Eniig.
    Med min Icotera fra Eniig, var wifi'en mildest talt skod med standardindstillingerne.
    Jeg kan se YouSee stadig bruger Sagemcom udstyr, de nyere er tilsyneladende OK... men jeg husker stadig med gru de "sorte" Homeboxes fra da jeg arbejdede i TDC :rolleyes: , deres wifi var meget ustabilt... de hvide (som de stadig har på deres guide) kom mens jeg var der, og de var meget bedre ^^


    Er Bridge Mode en mulighed, så gør brug af den... især hvis Yousee routeren får problemer når du belaster den med trafik... En "overbelastet" router lukker bare af for forbindelsen, og vil intet før den bliver genstartet... Det er i forvejen noget jeg ville gøre hvis din kæreste tidligere har skulle genstarte den hver til hver 2. måned, heldigvis er udbyderes udstyr blevet bedre med tiden ^^


    Jeg er ikke sikker på din DIR-842 vil gøre det meget bedre... det er ikke rigtigt den hurtigste router på markedet. Hvis netværket bliver presset, så får nyere D-Links efter min erfaring problemer. Jeg vil altid gå efter og se om man kan tweake det udbudte udstyr før man går i krig med bridge mode, investerer i mere hardware, osv.


    Du fik mig dog lokket i guide-hjørnet igen som i de gamle dage :D tjek her for meget mere, inkl. forslag til indstillinger

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Tvivler på yousee giver dig en router med 802.11ac. Så en billig dongle fra asus/tp link er nok dit bedste bud. Det bliver dog ikke sjovt at game på eller stream.

    AMD Ryzen 5 5600X / MSI MPG-X570 Gaming Pro Carbon WIFI / Asus GTX 780 DirectCU II / ARCTIC Liquid Freezer II 240 / Sandisk Extreme Pro 480GB / Seagate 500GB 7200RPM / Phanteks Enthoo Luxe / EVGA Supernova G2 850W / SupremeFX / G.Skill RipjawsV DDR4-3200 C14 - 16GB

  • Betragt aldrig et casino som en måde at tjene penge på. Det er den mest ustabile måde at vinde den på. Hver gang du drejer hjulet, skal du tage højde for, at oddsene aldrig er i din favør. Derfor er det vigtigt at bruge kasinoer som en måde at slappe af på og have følelser. Jeg siger naturligvis ikke, at du skal glemme alt om at vinde. Jeg foretrækker selv at bruge min tid på Betinia, fordi der er smarte kontrakter, der garanterer, at du får de penge, du vinder. Men det bør ikke være målet at vinde. Spil sikkert og ansvarligt!

  • Hvad blev det til af løsning?


    Der er stor forskel på hvad behovet er. Til mails er det jo lige meget.


    Jeg har brugt mobil hotspot til laptop, men til den gamle stationære en wifi usb dongle Netgear A6100 dongle, virker til mails og browsing, men der er ofte bøvl men at få connected, så skal man hoppe rundt stå på et ben og række tungen ud af vinduet og alt mulig...