Program til at "låse" browser til bestemt website (til klubhus)

  • Hejsa :)


    Jeg administrerer tennisklubbens hjemmeside og leder efter et program/browser add-on, der gør at man ikke kan navigere væk fra klubbens booking side. Jeg er ikke sikker på hvad jeg skal søge på for at finde en løsning og om det overhovedet kan lade sig gøre


    Der skal selvfølgelig være en eller anden tastekombination eller lignende, så man kan komme ud af det hvis der er behov for det.. Lige nu kører det bare i en browser i fuldskærm, men det kan man jo komme ud af ved bare at føre musen op i toppen, trykke F11, CTRL+ALT+DEL eller CTRL+ESC.. Findes der noget i den stil? Det må sådan set gerne f.eks. være et linux baseret styresystem, der er ikke behov for andet end at vise den booking side på computeren

  • Den lette løsning er at du i HOSTS filen (C:\WINDOWS\SYSTEM32\DRIVERS\ETC\HOSTS) opretter en entry til jeres bestillingsside


    F.eks.
    bestilling.mintennisklub.dk XXX.XXX.XXX.XXX


    hvor XXX.XXX.XXX.XXX er ipadressen til webserveren der hoster bestillingssiden.


    Efterfølgende fjerner du DNS serverne fra netværkskonfigurationen. Slutteligt så indstiller du browserens 'home' side til bestillingssiden.


    Nu kan man ikke komme andre steder hen (med mindre man er nørdet og kan benytte IP adressen direkte i browseren) end til bestillingssiden.


    //CyberOpz

  • bestilling.mintennisklub.dk xxx.xxx.xxx.xxx ville ikke være godt nok.


    Du skal nok nærmere sørge for at bruge
    *.mintennisklubdk
    mintennisklub.dk/* (alt efter hvor din bestillingsside ligger på hjemmesiden.


    Men det er en nem løsning at bruge hosts filen - indtil en af dine unger regner ud at DNS indstillingen er skiftet og de rykker den tilbage igen. Den slags kan ikke låses lige så nemt :( (Jeg laver dog gerne en guide til dette hvis du kan få den første etape til at virke :))

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • Nej det mener jeg ikke den er som standard. Såvidt jeg husker skal admin overtage ejerskab og så fjerne alle andre brugeres skriveadgang.

    Cyberduck
    | Lian Li PC-O11DXL | ASRock PG Velocita B550 | Ryzen 5600X | 4x8GB TridentZ Royal RGB @3600 Mhz | RTX 3080 | Seasonic Platinum 750W | 4T NVME, 1TB NVME | 6TB WD RED HDD | Vandkøling fra EK |

  • En lille tur på Google giver dette til at låse til bestemte sider:
    http://www.boutell.com/newfaq/browser/restrictie.html


    Alt andet end browseren kan disables fra regedit - du kan endda vælge at bruge en anden Shell end Explorer. Men hvis du ikke gider rode med det, så er en relativt billig færdig løsning her:
    http://shop.inteset.com/Products/9-securelockdown.aspx

    [ - EOS 400D - ] - [ - HP EliteBook - ] - [ - iPhone 5 - ] - [ - Thinkpad X430s - ]


    [ - AMD PII 545 - 4 GB RAM - M4A78-EM - 10TB - ][/size]

  • Tak for svarene :) havde glemt tråden, da jeg ikke fik nogen email ved svar (selvom jeg har bedt om det...)


    Jeg tilføjer det med HOSTS filen og admin/alm bruger er selvfølgelig oplagt.. Har også fundet et add on til firefox kaldet R-Kiosk, der med bestemte intervaller går tilbage til startsiden og "nulstiller" browseren


    Så må jeg se om der bliver problemer/nysgerrige unger.. ellers må jeg jo opruste kampen ;)