Antenne-stik

  • Hej.


    Da jeg har haft problemer med tv-signalet med min gamle boks, hvor signalet var flimrende, sløret og generelt mærkeligt, prøvede jeg at skifte boks.
    Jeg fandt så ud af, at der var problemer med antenne-stikket, for den lille kobber-ledning var knækket, så jeg har prøvet at af-isolere et nyt stykke og putte ledningen ind i stikket og derefter lade de små "tråde" komme ind i holderen. Derefter prøvede jeg den gamle boks, den kunne godt vise lidt signal, men stadigvæk dårligt og hakkende. Den nye boks siger konsekvent "no signal", uden overhovedet at vise det mindste.


    Jeg har prøvet så godt så muligt at "trådene" ikke berører den inderste isolering af kobber-ledningen, da jeg har hørt, at man skal undgå dette.


    Den gamle boks var mpeg-2, og den nye er så vidt vides mpeg-4


    Jeg håber I kan hjælpe mig!


    Hilsen Peter

    CPU: i5-6600k @ 4.2GHz
    GPU: GTX 1060 6GB
    RAM: 16GB DDR4 HyperX
    MOBO: Asus Z170i Pro Gaming
    SSD: Samsung 750 Evo 500GB
    Kabinet: Mini ITX Sugo SG13

  • Digitale antennesignaler kan godt være lidt krævende når det kommer til kabler.


    Der er et par enkelte tommelfingerregler man bør vide.


    For det første bør man slet slet IKKE bruge denne former for antennestik:
    [Blocked Image: http://peecee.dk/uploads/012011/antenne_plastik.png]


    For det andet, hvis man skal dele sin antenne til flere apparater, bør man IKKE
    bruge denne slags antennefordelere:
    [Blocked Image: http://peecee.dk/uploads/012011/antenne_fordeler.png]


    Nej sørg hellere for at få nogle gode kraftige kabler, og nogle såkaldte HF tætte stik.


    Det kan enten være færdiglavede kabler af god kvalitet,
    eller stik du selv sætter på noget kable.
    De bør være af denne slags:
    [Blocked Image: http://peecee.dk/uploads/012011/antenne_stik.png]
    Køber du selv kabel, bør du købe noget med en god skærmning.


    En ordentlig fordeler ser sådan her ud:
    [Blocked Image: http://peecee.dk/uploads/012011/antenne_fordeler1.png]
    De fås i flere variationer til 2-3-4 osv apparater.


    Du kan læse meget mere om antennekabler og korrekt brug af disse her:
    http://digitalt.tv/antennekabel-kvalitet-raad