Microsoft Office til Hjemmet og Firmaet 2010

  • Efter hvad der uden tvivl må kaldes deres mest omfattende beta-test med hele 9 millioner brugere – inklusive undertegnede - involveret i næsten et år, lancerede Microsoft for få uger siden den længe ventede udgave af kontorpakken Office, som nu er blevet endnu mere strømlinet end før.

    Den store mængde feedback - blandet med et i forvejen meget udskældt produkt - har med andre ord sikret en vifte af kontorprogrammer, der i højere grad end tidligere giver bedre muligheder for en nemmere hverdag.

    Af de nye funktionaliteter kan blandt andet nævnes, at man kan benytte OneNote til at organisere og dele tekst, billeder og lyd- samt videofiler. Ved hjælp af SkyDrive, der byder på 25 GB online kapacitet, kan der oprettes en notesbog til OneNote – som programmet også selv anbefaler oprettes der.

    Dermed kan notesbogen åbnes fra henholdsvis ens lokale computer eller direkte fra SkyDrive, såfremt man er ude af huset. Det er de samme noter, der ses på begge lokationer og eventuelle modifikationer ændret fra eksempelvis ens egen PC vil også kunne ses, når man logger på andetsteds fra.

    Windows Live SkyDrive giver derimod også mulighed for at dele notesbogen med familie, venner og kolleger, så man sammen kan vedlige holde et fælles udviklingsprojekt eller hvad det aktuelle behov er.


    http://www.tweak.dk/review/Mic…_og_Firmaet_2010/1159/1/1


    [Blocked Image: http://www.tweak.dk/images/2010/review/1159/tweak_dk_msoffice_2010_01.jpg]