Hvis man har brug for meget lager-plads eller er vandkølingsentusiast har man behov for et kabinet der har masser af plads til de mange harddiske eller vandkøle-udstyr. Akasa, et firma der producerer forskellige køleløsninger, strømforsyninger og kabinetter, er kommet med et godt bud på et kabinet der netop kan opfylde kravene om god plads. Kabinet serien hedder infiniti og der findes 2 slags. Akasa infiniti og infiniti ZOR, hvor sidstnævnte har en plexiglas rude i den ene kabinet-side. Det er desuden infiniti ZOR versionen vi skal kigge nærmere på i dag.
[Blocked Image: http://www.tweak.dk/tests/test2265/tweak.dk_Akasa_infiniti_ZOR_BILLEDE03.JPG]