Jeg har netop erhvervet mig et par Logitech G35
[Blocked Image: http://www.everythingusb.com/images/list/logitech-g35-both-sides.jpg]
Jeg har længe gået og kigget efter nyt headset til min PC. Først var jeg ude i at købe trådløst, men da jeg har fået en skærm med USB hub, og der samtidig er i mit tastatur, så så jeg ingen grund til at gå uden ledning. Ideen om at løbe tør og så alligevel skulle side med ledning, gjorde at den ide døde lidt for mig.
Jeg kiggede utallige reviews igennem først, og læste masser af bruger anmeldelser osv. osv. - mit valgt faldt som sagt i sidste ende på G35'erne.
... og hold da op et headset!
Virkelig utrolig dejlig pasform, lyden er kniv skarp, og bassen er ikke for tung, men lige tilpas til spil som Battlefield og Titanfall. Selve mikrofonen er spot on, og er af en af de bedre lydkvaliteter jeg længe har haft.
G35'erne koster omkring 500,- hvor den trådløse version koster omkring 1.000,- så der er mange penge at spare. Ligeledes kan man erhverve G430 som i bund og grund er samme headset, bare uden G knapper og volume samt mute knapper, hvilket i min optik er rigtig rart at have. G430'erne koster også omkring 500,- og G230'erne som i bund og grund er samme headset, bare i en lidt ældre model og en anden farve.
Tilbage til G35'erne.
De har super god pasform, og man bliver ikke træt af at have dem på i længere tid, man vænner sig hurtigt til det.
Det eneste minus ved pasformen efter min mening, er den fake læder som sidder på ørerne. Det kan godt blive ubehageligt hvis man spiller gennem længere tid, men til gengæld har de super god støjdæmpning, så man kan nærmest ikke engang høre sig selv snakke, når man har dem på. Men det er der heldigvis råd for!
Jeg valgte at undersøge nettet, og fandt til intet mindre end 80,- et par splinter nye "ear cups", som passer til et par Tritton AX Pro, i stof.
De er super nemme at skifte ud, og de fikser lige det "største" problem, jeg havde med dette headset. De er købt på eBay i Kina, og havde en leveringstid på ca. 20 dage. Man slipper for told og moms da prisen er akkurat under 80,-
En anden lille ting jeg vil sige om dette headset, er den "braided" ledning som sidder på. Stoffet er simpelthen for stift, og det gør at det kan være lidt bøvlet at rode med, hvis man har tendens til at lade sine kabler ligge og flyde. Heldigvis har mit G710+ keyboard den funktion, at man kan ligge ledningen ind under det, og det hjælper gevaldigt. Ligeledes har jeg en stander til headsettet, som gør at jeg ikke rykker alt for meget rundt på ledningen. Jeg ved at på lillebrødrene G430 og G230 er ledningen tyndere og af et andet materiale, stadig "braided", men de har ikke tendens til at vikle sig ind i sig selv.
Tilslutningsmulighederne er udelukkende USB på G35'eren, hvilket nogen muligvis ikke vil synes godt om, da man derved ikke har mulighed for at bruge sit eget lydkort, men derimod det indbyggede som dog har Dolby Surround med sig. Giver alt i alt en super god lydoplevelse, selv i musik, dog kunne den godt bruge 1-2 takker mere på volumen, da det ikke er det højest spillende headset jeg har haft. Men med lidt finger færdigheder i equalizeren, kan man udligne den manglende volumen.
Hvad mere kan jeg sige, andet end at det er et super godt headset der stadig er meget konkurrence dygtigt selv den dag i dag, selvom det efterhånden er et par år gammelt.
Jeg fik lige lyst til at skrive et fyldestgørende review, da jeg ikke har fundet mange af dem på dansk, og samtidig give et par tips til dem af jer der allerede ejer dette headset.